Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Juleandagt - vi bærer lyset frem

Dato
Tirsdag d. 13. december 2022, Kl. 18:30 til kl. 19:30
Sted
Nibe Kirke, Mellemgade 6, 9240 Nibe
Medvirkende
Anna Døssing Gunnertoft

Nu bæres lyset frem…. og vi trænger til det

Luciadag den 13. december 2022

Vinteren bliver mørk og kold i år; både rent fysisk, fordi de stigende energipriser vil betyde færre tændte lys og lavere indendørs temperaturer, men også i overført betydning, fordi krig igen er virkelighed i Europa.

Folkekirken er et lys i mørket. Det er vi altid i overført betydning. I år på Luciadag, hvor der normalt bæres lys, mens der synges, vil vi også bringe lyset frem og rundt i byen – rent fysisk – dog ikke som et traditionelt Luciaoptog, men som et fakkeloptog, hvor vi i fællesskab skaber lys, varme og glæde.

Programmet for dagen, som dog ikke er endeligt, er:

18.30                  

Andagt i kirken ved provst Anna Døssing Gunnertoft under temaet:

’Syng din yndlingsjulesalme’

Du vælger, Torben og Julian spiller og synger.

19.00                  

Skolens kor går Lucia fra kirken mod Torvet– vi andre følger efter med fakler.

19.15                  

På Torvet: Vi synger om lyset – skolens kor og Kammerkoret synger for og med os.

19.25                  

Tale ved Ismutter Charlotte Korsholm. 

19.30                  

Æbleskiver.

Evt. ændringer og endeligt program kan ses på nibekirke.dk og kirkens facebookside.

Ophavsret: